Lad os sørge for anlæg af græsplæne
Få ting kan få en ejendom eller have til at skinne så meget som en velholdt, sund og grøn græsplæne. Hvis man vil have omlagt sin gamle plæne, fordi den er ujævn, i dårlig stand eller fordi man vil bruge en anden sammensætning af frø, kræver det både tid og energi. I TJensen Service tilbyder vi derfor at håndtere anlæg af græsplæne for dig, så din hverdag bliver nemmere og din have bliver pænere.
Det bedste tidspunkt at anlægge græsplæne er i foråret og sommeren, hvor man kan forvente høje temperaturer, som hjælper græsset med at spire, samt efterfølgende regn i efterårsmånederne til at hjælpe med væksten.
Vi fjerner mos fra din græsplæne
Mos er et stort problem for græsplæner, og oftest er en omlægning den eneste vej ud af problemet. Det kan enten gøres økologisk eller med kemikalier. Når vi bruger kemikalier, slår vi græsset ihjel med plantegift, og derefter fræser og river vi det døde græs op. Den økologiske metode går derimod ud på at dræbe græsset mekanisk, f.eks. ved at fræse jorden af flere omgange, indtil græsset er dødt. Herefter river vi det resterende græs op og sår nyt.
Er der kun tale om en smule mos, kan vi vertikalskære græsplænen i stedet, hvilket vil sige, at vi skærer plænen lige i overfladen og løsner mosset, som herefter bliver suget op i en opsamler, som bortskaffes. Der vil være en minimal mængde mos tilbage, og herefter kan man efterså med græsfrø og give både gødning og kalk for at sikre, at græsset vinder over mosset.
Det er en vurderingssag om man skal omlægge eller vertikalskærer, og vi kommer gerne ud og hjælper med vurderingen.
Kontakt osVi bruger danske græsfrø
I TJensen Service bruger vi typisk den danskproducerede græsfrø-blanding Masterline Prodana, når vi laver anlæg af græsplæne. Det gør vi, fordi vi har gode erfaringer med, at græsset er både slidstærk og robust, samt at græsset busker sig efter klipning i stedet for at strække sig. Dermed sparer man op til 30% af klipninger. Plænen bliver desuden nem at vedligeholde, og hvis man plejer den kærligt bliver den utrolig flot.
Når du skal anlægge ny græsplæne
Der er et par ting du bør overveje, når du skal have anlagt ny græsplæne. Det er ikke kun godt for dig selv at vide, men det er også god information for os, når vi skal anlægge din græsplæne.
- Hvordan er jordforholdene?
- Hvor meget sol og skygge vil plænen få?
- Er grunden lige eller skråner den nogle steder?
- Hvor meget vedligeholdelse vil du lægge i plænen?
Hvor lang tid skal du vente på din nyanlagte græsplæne?
Hvor lang tid der går, fra vi sår frøene, til du har en ny, pæn græsplæne, afhænger meget af vejrforholdene. For eksempel kan for meget sol og varme skade græsset, hvilket gør, at det gror langsommere. Hvis vejret er godt, så kan du i gennemsnit forvente, at der går omkring 14 dage før at det nyanlagte græs får et grønt skær. Herefter begynder arbejdet med at pleje og vedligeholde din nye græsplæne. Første gang du skal slå græsset er som regel efter en seks ugers tid, når græsset bliver mindst 8 cm langt.
Når du har slået græsset for første gang kan du begynde at bruge din nye plæne - du bør dog vente med boldspil eller anden voldsom leg, indtil græsset er blevet mere robust efter et par måneder.